Mmmm..... cookies...

Afdeling

Grundfør & Vitten
323-0

Denne afdeling er delt over 2 byer: Vitten og Grundfør.

Det er en lille afdeling på landet med 20 boliger og masser af luft og nærmiljø.

Vitten ligger ca. 5 km. fra Hinnerup centrum og 4 km til Haldum-Hinnerup skole. Der er gratis lokalbus til skole og centrum. Desuden går bus 115 direkte til Århus. Der er ligeledes 2 børnehaver tæt på skolen.

Boligerne er opført i 2 omgange i 1988 og 1992. Der er have med terrasse og udhus til alle lejemål.

Naturgas betales direkte til leverandøren.

Grundfør ligger ca. 2 km. fra Hinnerup centrum og 1,5 km fra Rønbæk skolen. Der er ligeledes 3 børnehaver tæt på skolen. Gratis lokalbus til skole og centrum. Desuden går bus 115 direkte til Århus.

Der er tørretumbler, græsslåmaskine, kanttrimmer, forlængerledning, trillebør, kost og skovl til rådighed for beboerne. Naturgas betales direkte til leverandøren.

Hinnerup er tæt beliggende ved begge afdelinger og her er der rig mulighed for indkøb og handel.

Både i Grundfør og Vitten er der legepladser samt parkeringspladser ved boligerne.

Fælles for begge afdelinger: Større idrætsforening med flere forskellige sportsgrene. Tæt ved sø og skovområder, smuk natur og skønne stisystemer.

Boliginfo

Adresser

Højgårdsvej 4 - 10, 5 - 23,
8382 Hinnerup

Ruholmsvej 1 - 11,
8382 Hinnerup

Boligtype

Antal boliger

20

Energimærke

Andet

Altan: Ja
Elevator: Nej
Husdyr tilladt: Ja

Værelser

2-4

Størrelser

62-80 m2

Husleje

5291-7204 kr.

Indskud

10820-14445 kr

Ventetid

6 mdr.-4 år.

Skriv dig op her!

Vis i nærheden
Skoler
Indkøb
Transport

Klausuler

Vedligeholdelse af have påhviler lejer. Manglende vedligeholdelse af haven kan efter omstændighederne betragtes som misligholdelse af lejeaftalen.

Det er tilladt at have én hund eller én kat. Dog ikke kamphunde, som racerne Amstaff, Bullmastiff, Pitbull Terrier, Tosa Inu eller blandinger deraf.

Udvendige- eller indvendige specialarbejder som f.eks. udestue, træterrasse, carport, hems og lign. kan risikere at blive fjernet i forbindelse med fraflytningen. Der kan også være indsat opvaskemaskine eller andre installationsgenstande, som ikke er en del af lejemålet. Hvis du ved fremvisning af lejemålet ser arbejder som ovenstående, der har betydning for om lejemålet er aktuelt for dig eller ej, bedes du kontakte Lejerbo for at høre om arbejdet består ved din overtagelse af lejemålet.

Afdelingen har ved UR afstemning besluttet, at gennemføre en konvertering af opvarmningsformen fra gas til fjernvarme, for adresserne på Højgårdvej i Hinnerup. Konverteringen gennemføres iløbet af sommeren 2023. Når arbejderne er gennemført, vil det medføre en huslejestigning på 1,85% for alle boliger i afdelingen.